I need a friend!


Jeg har gået og tænkt over om jeg skulle lave dette indlæg eller ej, for jeg ønsker ikke at træde nogen over tæerne. Jeg har i et stykke tid gået og været lidt ”ærgerlig” over at jeg ikke har en veninde der går lige så meget op i træning og kost som jeg gør. Ikke fordi der er noget galt med de veninder jeg har, overhovedet ikke! Jeg holder af dem alle sammen, og vil ikke være dem for uden, hverken Sandra, Heidi, Mette, Anna eller nogen af de andre (vil ikke sidde og nævne alle sammen – så bliver jeg aldrig færdig).

Jeg sætter pris på deres egenskaber og nyder at være sammen med dem alle sammen, Men det at have en veninde jeg kunne dele min interesse for træning  med, ville virkelig være rart. I perioder kan jeg godt miste motivationen til at fortsætte med træningen og sund kost, og på disse tidspunkter ville det være skønt med en veninde der kunne hjælpe mig med at få motivationen tilbage og fastholde den. En veninde jeg kunne dele nogle gode stunder med i fitness centeret, og som samtidig også selv har nogle mål jeg vil kunne hjælpe hende med at opnå.

Billedet er "lånt" fra bloggeren Alexandra Bring

Jeg sætter stor pris på at Mette har prøvet at sætte sig så meget ind i den her livsstil som det har været hende muligt, det har betydet rigtig meget. Men det har alligevel ikke været helt det samme, da vi på ingen måde har de samme målsætninger med vores træning. Og det kan jeg virkelig mærke at det er noget jeg mangler rigtig meget – specielt lige for tiden.


Billedet er "lånt" af  Enelund (Instagram)

Det er ikke fordi det er en personlig træner jeg søger, det er ”bare” en veninde at kunne dele livsstilen med, en der kan motivere og inspirere mig og som jeg også kan motivere og inspirere. Jeg er ikke selv vildt trænet, men jeg arbejde på det, og det kunne være dejligt med en veninde der var med mig hele vejen både i op og nedturene.

Men nå, mon ikke jeg nok skal finde en veninde med de samme interesser som jeg selv har, en dag? Indtil videre vil jeg nyde de veninder jeg har til fulde, for de er fantastiske på hver deres måde. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar